Prins Knud og liden Gertrud
Som 7-årig blev prins Knud kronet som Valdemar den Stores medkonge. Han er nu - i 1177 - blevet 14-15 år og er dermed giftemoden.

Hans ægteskab er forlængst arrangeret. Det skulle besegle freden mellem Valdemar og hans rival gennem mange år, Heinrich der Löwe. Den udkårne Gertrud er Heinrichs datter på 24 år. Hun overtager sin yngre søsters plads som Knuds trolovede, da først Gertruds første mand og siden lillesøster Richizza falder bort. Gertrud bor sandsynligvis hos kongefamilien allerede fra 1171.

Det unge par bliver viet i Lund, men vi forestiller os, at så vigtig en begivenhed som denne bliver markeret i kloster- og kongebyen Ringsted med en fest, der varer flere dage. En fest, der ikke kun er en kirkelig begivenhed, men som også byder på ridderturneringer, marked, gøgl, processioner, musik, dans, mad og drikke, og hvor folket strømmer til for at hylde det kongelige brudepar og for at mødes, høre nyt, handle og more sig. 

Læs mere (pdf)

Printvenlig version af siden
techCMS