Sy-selv-vejledning

Festivalens dragtgruppe har mønstre, der kan tegnes af, hvis du selv skal sy. Kontakt dem gennem Kirsten Henriksen, 57 62 69 01, kih@ringsted.dk

 

Bonde eller adelsjomfru?
Når du skal sy en middelalderdragt skal du starte med at beslutte dig for hvilken funktion og stand dragten skal indgå i - der er forskel på, om du er en bondekone eller håndværker, der sælger dine varer på torvet, eller om du er en fin adelsfrue, der lever et liv i luksus.

 

Ren hør og ren uld
Vælg derefter stoffet - køb 100% hør og uld. Høren skal være ubleget eller bleget. Vask det inden du syr af det, da hør krymper en del i vask. Ulden kan måske være svær at købe i en almindelig stofbutik, det må ikke indeholde kunststof overhovedet, da det ikke holder varm på en kold dag og ikke køler på en varm dag. Uldstoffet må ikke have en lodden overflade og må ikke være strikket.

 

Gode steder at købe uld og hør

Stofshoppen i Århus og Randers: De har en tynd uldkvalitet der er rigtig god til kjortler, hoser og hætter. Endvidere kan de til tider også have kraftigere uldstoffer der er gode til kapper.

 

Historicum sælger ikke blot stoffer, men også mønstre, sygrej, dragttilhør og mange andre middelalderting.

 

Handelsgillet er en svensk historisk forretning hvor der kan købes stof, mønstre og meget mere.

Printvenlig version af siden
techCMS